Quantcast
Channel: Frida Elm » supermarked
Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Fra Neptun til 0. A

$
0
0

Siden jeg startede i skole, har jeg gået i Neptun gruppen – og på skift været sammen med de andre planetgrupper Mars, Venus og Jupiter – hvor bl.a. Ellinor, Rosa og Silje har gået.

Men nu er vi kommet i rigtige klasser – de klasser, som vi skal gå i de næste 10 år. Så det har jo ikke været helt ligegyldigt, hvem som jeg er kommet i klasse med.

Jeg er startet i 0. A – sammen med bl.a. Rosa og Silje. Desværre kom Ellinor i B-klassen, så hende kan jeg ikke være sammen med i timerne. Heldigvis har vi jo stadig frikvarter og SFO-tid sammen. Og vi kan jo også lege sammen derhjemme. Men det er nu lidt ærgerligt alligevel.

Forrige fredag var der markedsdag i skolen. Her kom mor, far og Vilde – og så gik vi rundt og prøvede en masse ting i de boder, som de andre klasser havde lavet. Bl.a. kunne man vinde både kage, chokoladekiks og karameller – så det var ret sjovt.

Bagefter skulle jeg til svømning. Men da jeg kom til Hillerødgade Hallen sammen med far, var den lukket. Der var åbenbart komme afføring i vandet, så vi kunne ikke komme til at svømme – og måtte tage hjem igen.

Heldigvis var det rigtig godt vejr (en af de sidste dage med sommervejr), så vi var i gården noget tid, inden vi skulle op til aftensmad, fredagsslik og Disneysjov.

Lørdag var jeg hjemme om formiddagen, og om eftermiddagen var jeg til Ellinors fødselsdag. Her var en masse af dem, som jeg havde gået i børnehave med – Agnes, Emma-Sofie, Andrea, Eddie. Så det var rigtig hyggeligt.

De ”nye” fra skolen var der også – bl.a. Rosa, Olivia og Silje. Så faktisk var jeg den eneste udover Ellinor, som kendte alle.

Det var rigtig sjovt hos Ellinor. Udover at spise en masse lækre ting, så var vi også på skattejagt – hvor der var en heks. Der var også en håndlæser (som lignede Ellinors far Casper ret meget). Han var nu ikke så god til det, for han sagde, at jeg arbejdede i et supermarked.

Efter fødselsdagen var vi lidt i gården, inden Vilde og jeg gik op til os selv – hvor Benjamin kom med. Og så var det ellers tid til aftensmad og godnathistorie.

Næste dag skulle vi til Rosenborg Slot i nærheden af Nørreport Station. Jeg ville gerne cykle selv, og jeg havde fået lov til at cykle ned til søerne – hvorefter jeg skulle op i kassecyklen.

Men det gik så fint, at jeg fik lov til at køre hele vejen – også ved Nørreport Station, hvor der både var vejarbejde og trafik (selvom det var søndag). Så det var jeg ret stolt over at kunne.

På slottet var der en masse fine ting – bl.a. konge- og dronningekroner nede i skattekammeret. Bagefter spiste vi også frokost der, inden vi cyklede hjem igen. På vejen hjem stoppede vi ved Danasvej Bibliotek, hvor vi lånte nogle bøger.

Da vi kom tilbage til ejendommen, kom Peter, Rosa og Olivia også cyklende. Og så kom jeg med op til Rosa for at spise kage.

Mandag var det så tilbage til skolen igen. Om eftermiddagen kom Olivia med hjem til mig efter skole, hvor hun også spiste aftensmad.

Onsdag var en rigtig dum dag. Den startede ellers fint lige efter skole, hvor jeg var med Vilde og mor ude for at købe vintertøj. Og her fik jeg en flot, rosa frakke med bælte og hvid pelskrave.

Men da far skulle hente kassecyklen og cykle hjem efter arbejde, var den blevet stjålet – lige udenfor Falkoner Centret, hvor han arbejder. Da jeg hørte det, blev jeg ret ked af det – men det hjalp at mor og far sagde, at vi bare måtte købe en ny. Jeg synes nu alligevel, at tyvene var rigtig dumme.

I kassecyklen lå også min cykelhjelm. Så fredag var mor og jeg ude for at finde en ny cykelhjelm til mig. Det blev en flot, lilla hjelm, som jeg kunne have på, da jeg cyklede hele vejen til Hillerødgade Hallen.

Og denne gang var der ikke lukket, så jeg kunne komme til svømning. En af lærerne sagde til mig, at jeg var rigtig god til at dykke. Så nu kunne jeg være stolt over både at være god til at cykle og dykke.

Lørdag morgen kom mormor og morfar for at hente Vilde og jeg. Vi skulle passes hos dem i weekenden, mens far og mor skulle brygge øl med Heidi og Svend.

Det var rigtig hyggeligt at være hos mormor og morfar. Vi var bl.a. på stranden, hvor jeg fandt sten med huller i – som mormor ville give en krone for per styk. Og hun sagde også, at hvis jeg samlede 20 stykker, så fik jeg en stor is.

Egentlig var det vist ikke meningen, at jeg både skulle have penge og is, men det havde jeg troet – så mormor gav sig, så jeg både fik 30 kroner og en is.

Filippa, Linus, Henrik og Janne var også på besøg. Og så havde mormor og morfar fået nye gynger og en rebstige, som man kunne svinge sig i. Vejret var heldigvis også godt, så vi var meget ude i weekenden.

I det hele taget var det så hyggeligt, at jeg skulle have noget ud af dagen. Så den ene dag vågnede jeg kl. 5.10, mens jeg næste dag sov ”helt” til omkring klokken 6.

Vi var hos mormor og morfar helt til mandag – så jeg måtte holde en fridag. Om eftermiddagen kom mor og far så og hentede os – og her fortalte de mig om den nye klasse.

Inden de kom op til mormor og morfar, havde de hentet vores nye leasingbil, som vi kørte hjem i. Den var rigtig god at køre i – men jeg blev nu alligevel køresyg og kastede op. Det er ellers lang tid siden, at jeg har gjort det sidst.

I går havde jeg så sidste dag som Neptun. Og i dag er jeg startet i 0. A. Det bliver rigtig spændende.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Latest Images

Trending Articles


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)